Politiet søger vidner
Af Lars Saugbjerg
Søndag morgen klokken fem fik politiet i Fredericia anmeldelse om vold i Dalegade ved Axeltorv, hvor en 25-årig mand blev slået af to personer.
“Han blev slået ned, og har været indlagt til observation for hjernerystelse. Vi kunne godt bruge nogle vidner i forbindelse med voldsepisoden,” lyder det fra Lokalpolitiet i Fredericia.
Gerningsmændene er 23-25 år, 175-180 centimeter høje. De er danskere. Den ene er kraftig, og bar en hvid t-shirt med pletter på.
“Hvis nogen har set noget omkring klokken fem i Dalegade, vil vi gerne høre om det på 114.”