Stjal elektronik og kontanter
To indbrud i Skanderborg Kommune
Af Erland Rasmussen
Lokalpolitiet i Skanderborg har fået anmeldelse om to indbrud i kommunen.
På Agervangen i Skovby ved Galten blev der stjålet en Ipad, to Iphone 5 og kontanter i forbindelse med et indbrud, der er sket i tidsrummet mellem søndag 27. april klokken 18 og mandag 28. april klokken 7.30. Tyven er kommet gennem vindue til soveværelset.
I Skanderborg har der været indbrud i en virksomhed på Ladegårdsbakken. Der blev knust en rude til en garageport. Det skete klokken 0.41 tirsdag 29. april.
Der er ingen meldinger om tyvekoster, hvilket får Lokalpolitiet i Skanderborg til at formode, at tyven er blevet forskrækket af alarmen og har taget flugten straks.