Fortsæt til indhold

Dieselolie stjålet fra lastbil

Mellem 150 og 200 liter dieselolie blev fra tirsdag til onsdag morgen stjålet fra en lastbil i Skanderborg

Krimi
Af Jonas Wrede Hansen

Endnu engang har der været dieseltyve på spil i kommunen.
Denne gang er det gået ud over en Scania Lastbil, som stod parkeret på Dronning Sophies Allé i Skanderborg. Det oplyser vicepolitikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Han kan yderligere oplyse, at der blev stjålet mellem 150 og 200 liter dieselolie fra lastbilen, hvor adgangen til lastbilens tank skete ved at bruge en skruetrækker til at bryde op med.
Tyveriet er sket i tidsrummet fra tirsdag 29. april klokken 18.00 til onsdag morgen klokken 04.25.