Fortsæt til indhold

To indbrud i Ry kædes sammen

Samme gerningsmand menes at stå bag indbrud på to forskellige adresser i Ry

Krimi
Af Jonas Wrede Hansen

På to forskellige adresser i Ry har der i det samme tidsrum fra onsdag 23.april klokken 10 til torsdag 24. april klokken 8 været indbrud.
Derfor går politiet ud fra, at det er samme gerningsmand, der står bag.
"Det er sket i samme tidsrum, adresserne ligger tæt på hinanden, og det er sket med samme fremgangsmetode, så vi går ud fra, at det er samme gerningsmand, der står bag de to indbrud," fortæller kriminalassistent Orla Aargaard fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
På begge adresser har indbrudstyven fået adgang ved at bruge værktøj til at bryde bagdøren op.
Den ene adresse er hos Ry Sognehus på Kildebakken i Ry, hvor indbrudstyven har været rundt i hele huset, men tilsynladende ikke har taget noget fra stedet.
Det andet sted er en adresse på Isagervej i Ry, hvor indbrudstyven har stjålet en gul sparebøsse med kontanter i. Det oplyser kriminalassisten Orla Aargaard.