Fortsæt til indhold

Villaejer overrasker indbrudstyv

Et indbrud torsdag 24. april om formiddagen blev afbrudt af villaejeren, der kom hjem og overraskede indbrudstyven

Krimi
Af Jonas Wrede Hansen

"Jeg hedder Henrik," udbrød indbrudstyven på gebrokken dansk, da en villaejer på Bækgårdsvej i Nørre Vissing torsdag 24. april om formiddagen kom hjem og overraskede en indbrudstyv.
Det oplyser kriminalassistent Orla Aagaard fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Indbrudstyven var kommet ind i villaen ved at bryde et badeværelsesvindue op med et koben. Efterfølgende forsvandt indbrudstyven i en grålig Mazda.
Kriminalassistent Orla Aagaard fortæller, at villaejeren har givet følgende signalement af indbrudstyven til politiet: En hvid mand i alderen 25-30 år med lyst strithår. Han er omkring 170 cm høj, almindelig af bygning, og så er han en smule skeløjet.