Fortsæt til indhold

Brand på Poul la Cours vej

Klokken 7.30 i morges blev der anmeldt om brand på Poul la Cours Vej 25 i Skanderborg. Der er seks tilskadekomne

Krimi
Af Jonas Wrede Hansen

Sydøstjyllands Politi modtog klokken 7.30 i morges en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i en lejlighed i en tre etagers beboelsesejendom på Poul la Cours vej 25 i Skanderborg. Herefter rykkede politi, brandvæsen og ambulancer ud til beboelsesejendommen.
"Vi får at vide, at der er flere personer, som ikke kan komme ud, så vi sætter selvfølgelig det helt store i værk med evakuering og stigeredning ud af vinduerne. Som det er lige nu, er der seks tilskadekomne med røgforgiftning, som i øjeblikket bliver tilset af læger og er kørt til observation på hospitalet," fortæller indsatsleder fra Sydøstjyllands Politi Flemming Lau fra stedet.
Han understreger samtidig, at ingen er i livsfare, og at branden er under kontrol.