Fortsæt til indhold

Røveri foran Danske Bank

Krimi
Lars Dinesen

Torsdag klokken 18.14 blev en 22-årig mand passet op og berøvet sit firmas omsætning foran
Røveriet fandt sted foran Danske Bank i Frederikssund, hvor den unge mand fra Frederikssund skulle aflevere sin arbejdsplads omsætning. En mand, der var spinkel af bygning og bar en sort lukket hjelm passede ham op og sagde "Giv mig pengene," hvilket den unge mand så gjorde.
Røveren forsvandt derefter i retning af det gamle Kvickly på en knallert, som den berøvede mand mener var af mærket "PGO".
Politiet efterlyser vidner til episoden, der foregik mens det stadig var lyst.
Røveren beskrives som spinkel af bygning, iført en sort jakke, sorte adidas-bukser med hvide striber og en sort fullface-hjelm.
Politiet undersøger nu, om overvågningskameraer i området kan have optaget røveriet. Ligesom den 22-årige berøvede mand bliver afhørt indgående.
Der er ingen forlydender om størrelsen af røvede beløb. Blot at der er tale om et Frederikssund-baseret firmas omsætning.
Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 1-1-4, hvis man mener at have oplysninger i sagen.