Påsat brand i Højvangen
Brand i etageejendom på N.F.S. Grundtvigsvej i Skanderborg viser sig at være påsat. En person er sigtet i sagen
Af Jonas Wrede Hansen
Branden startede i et kælderrum, og nu har brandteknikernes undersøgelser vist, at branden natten til lørdag i en etageejendom på N.F.S Grundtvigsvej i Skanderborg var påsat. Det oplyser vicepolitikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalavisen Skanderborg.
"Vi har en mistænkt i sagen. Det drejer sig om en mand fra Skanderborg, som vi har sigtet og afhørt. Mere er der ikke at sige på nuværende tidspunkt," fortæller han til Lokalavisen Skanderborg.
Der skal i dag og i morgen foregå yderligere undersøgelser for at opklare sagen.