Truede med kniv
Der har været tre forretninger, der har været udsat for røveri i Aarhus
I går 1. maj klokken 18.06 trådte en mand ind i en butik på Søndervangs Allé i Viby. Her truede han sig til kontanter med en køkkenkniv. Han lagde pengene i en plastikpose med ALDI-logo på og smuttede derefter af sted mellem blokkene med en mand efter sig. Gerningsmanden stoppede op og truede med en kniv, så manden stoppede med at følge efter, oplyser Østjyllands Politi.
Gerningsmanden beskrives som: Mand, maske for ansigtet, iført mørk jakke med pelskant.
En time senere - præcist klokken 19.07 kom der også en mand i en butik. Denne gang var det på Bredevej i Egå. Han truede sig til kontanter med en hobbykniv. Den ansatte i butikken flygtede, hvorefter gerningsmanden forsvandt fra butikken uden at have fået noget med sig.
Han beskrives som: Mand, dansk af afstamning, ca. 175 cm, iført rød bandana om hovedet.
Knap en halv time senere - klokken 19.23 var det en forretning på Mejlbyvej i Hjortshøj, det gik ud over. Her truede gerningsmanden sig også til kontanter med en hobbykniv.
Hvis der er nogen, der har set eller hørt noget, så kontakt Østjyllands Politi på telefon: 114.