Unge mænd taget med røvermasker, hash og peberspray
Tre unge mænd blev af en patruljevogn søndag morgen fundet i en bil med stjålne nummerplader sammen med røvermasker, hash og peberspray
Tre unge mænds skønhedssøvn blev søndag 11. maj om morgen pludselig afbrudt, da politiet bankede på og sagde "godmorgen".De tre mænd sov i en Toyota, som holdt parkeret ved tennisklubben i Dyrehaven i Skanderborg.
Politiet fandt den parkerede bil på en patruljetur rundt i Skanderborg. Da politiet havde vækket de tre unge mænd, fandt de nogle mistænklige ting i bilen. Der lå nemlig tre røvermasker, peberspray og to klumper hash inde i bilen. Og så fandt politiet også ud af, at Toyotaens nummerplade oprindeligt skulle have siddet på en Volkswagen Lupo.
Derfor blev de tre mænd sigtet for tyveri af nummerplader, besiddelse af euforiserende stoffer samt for at være besiddelse af våben. Det oplyser vicepolitikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Det drejer sig om en 29-årig mand fra Skive, 21-årige mand fra skive og en 20-årige manden fra Aarhus.