Undgå blue mood på blå mandag - Gode råd til Skanderborgs konfirmander
De kommende mandage er blå for mange konfirmander. Der skal mange af konfirmationspengene bruges, men det kan hurtigt blive en fest for lommetyve
Det er lige nu årstid for nye konfirmander i byerne. De kommende mandage drager konfirmander fra Skanderborgområdet til Aarhus for at hygge sig og bruge nogle af de penge, som de har fået i gave.
Mange af dem er ikke vant til at færdes i Aarhus, derfor ville nogle gode råd være rigtig godt for dem at få, så konfirmandernes penge og dyrbare gaver ikke ender i lommetyvenes hænder. Heldigvis findes de gode råd, og TopDanmark vil med glæde give dem videre til konfirmanderne.
”For langt de fleste konfirmander er Blå Mandag heldigvis en god oplevelse. Men der er desværre også nogle af dem, som får en trist dag, fordi de for eksempel får stjålet deres nye mobiltelefon eller først for sent opdager, at en lommetyv har haft held til at liste pungen med penge op af tasken,” siger Lau Højer Nielsen, der er salgschef hos Topdanmark i Aarhus-området.
Væk med kontanterne
Nogle meget simple råd kan heldigvis ændre på lommetyvene skal få nogle festlige blå mandage.
”I stedet for kontanter er det en god idé, at de har et hævekort med. Det mindsker risikoen for at få stjålet mange rede penge. Og selvom det kan være svært at vente, er det en god idé at tage den ”gamle” telefon med og lade den nye smartphone ligge til dagen efter,” siger Lau Højer Nielsen, som også opfordrer de unge til at holde sammen og øje med hinanden.
For når de unge går flere sammen i en gruppe, så kan de på skift holde øje med hinanden og hinandens ting.
Det er dog vigtigt at understrege, at hvis uheldet skulle være ude, at en tyv for eksempel stjæler en mobiltelefon, så dækker familiens egen indboforsikring. Den dækker dog ikke, hvis kontanter bliver stjålet fra konfirmanden af en lommetyv.