Voldsomt røveri mod pengetransport ved Tilst
Tre mænd i en sort Porsche Cayenne røvede i en pengetransport i morges ved motorvejstilkørsel ved Tilst. Gerningsbilen senere fundet udbrændt .
I dag klokken 5.30 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om røveri mod en pengetransport fra firmaet Nokas.
Pengetransporten var under tilkørsel på motorvej E45 i Tilst mod Ålborg, da en blå Toyota Carina bremsede hårdt op foran pengetransporten, således at denne måtte standse.
Umiddelbart efter kom en sort Porsche Cayenne ind bagved og tre mænd i hvide dragter og med sort maskering kom ud og én truede med en pistol. Chaufføren åbnede op for boksen, og der blev udleveret et antal gennemsigtige poser med penge.
Herefter kørte bilen mod kørselsretningen op mod Viborgvej og forsvandt i ukendt retning.
24 minutter senere - klokken 5.54 modtog Østjyllands Politi oplysning om, at der var en brændende bil på Bavnehøjvej i Tilst (se kort herunder). Det viste sig at være den anvendte Porsche Cayenne.
Vidner som måtte have set noget omkring røveriet, eller den brændende bil må meget gerne rette henvendelse til Østjyllands Politi på 114 eller 87 31 14 48.