Fortsæt til indhold

"Hjælp min dødsyge søn" - Kvinde stoppet af mistænkelig mand i sin entré

59-årig kvinde fandt østeuropæer i sin lejlighed

Krimi
Grethe Bo Madsen

En 59-årig kvinde fik sig noget af en overraskelse, da hun søndag 25. maj klokken 17.05 pludselig stod ansigt til ansigt med en fremmed mand i sin lejlighed i Østergade i Skanderborg.
Manden undskyldte på tysk og italiensk, og rakte derefter kvinden et lamineret visitkort, hvorpå der stod, at hans søn var uhelbredeligt syg og at han manglede penge til hans behandling, fortæller politikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Kvinden gav ham dog ingen penge, men bad ham i stedet om at forlade hendes lejlighed, hvilket han gjorde. Han forsvandt i retning mod Skanderborg Station.
Manden var af østeuropæisk udseende, mellem 160 og 170 centimeter høj, almindelig af bygning og havde sort hår. Han var iført en grå sweatshirt.