Fortsæt til indhold

Tyven tømte sparegris

Tre indbrud på stribe i Galten

Krimi
Af Erland Rasmussen

Tre villaer i Galten har været udsat for indbrud i stort set samme tidsrum. I et af tilfældende tømte tyven en sparegris for kontanter.
Indbrudene skete i tidsrummet fra klokken 17 onsdag 14. maj og til klokken 18 torsdag 15. maj.
På Baldersvej var der tale om indbrudsforsøg. Tyven opbrød godt nok et badeværelsesvindue, men har opgivet sit forehavende. Muligvis fordi der var alarmskilt på vinduet, mener Lokalpolitiet i Skanderborg.
På Porskærvej kom tyven ind gennem et vindue til soveværelset. Inde i huset blev der stjålet smykker og kontanter fra en sparegris.
I en villa i Lunden havde tyven lagt an til at komme ind via terassedøren, men vedkommende kom i stedet ind i huset via et tophængt vindue. Huset blev lettere gennemrodet, men der er tilsyneladende intet stjålet, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.