Fortsæt til indhold

Ung pige blev truet med at få ansigtet skåret op

En 24-årig kvinde gennemlevede i weekenden sit livs mareridt

Krimi
Anne Andersen

I omkring et døgn blev en ung kvinde tilbageholdt i sin lejlighed på Cedervej i Kolding og ifølge hende selv blev hun gentagne gange voldtaget, truet med tæsk og truet på livet. Episoden fandt sted, da kvindens ekskæreste kom på besøg, og ifølge den unge piges forklaring truede han med at skære hendes ansigt op, hvis hun prøvede på at flygte.
Gense også tv-indslaget: Sådan reddede Pia 21-årig fra voldtægt

Manden, der er sigtet i sagen, blev mandag fremstillet i grundlovsforhør. Han blev dog løsladt, da politiet fortsat mangler beviser, og da hans forklaring ikke matcher kvindens. Den 29-årige mand forklarede i retten, at han i den forgangne uge havde haft sex med ekskæresten flere gange, men at det havde været frivilligt.
Kvinden blev undersøgt på sygehuset. Manden er fortsat sigtet i sagen, og politiet fortsætter efterforskningen.