Fortsæt til indhold

Efterlyst mand fundet død i Hørning

Jørn Poulsen, der forsvandt fra sit hjem i Brabrand for flere uger siden blev fredag 23. maj fundet død i et skovområde ved Edslev nær Hørning

Krimi
Christina S. Johansen

Børnene til den forsvunden Jørn Poulsen fra Brabrand oplyser via Facebook, at deres far er fundet, og at de ikke har flere kommentarer lige nu.
"Jørn er fundet. Af hensyn til de pårørende udgiver vi ikke mere information her på siden. Tusind tak til alle jer, der engagerede sig," lyder det på Facebook.
Østjyllands Politi bekræfter, at Jørn Poulsen, som har været eftersøgt siden 24. april, er fundet død.
Han blev fundet fredag 23. maj sidst på eftermiddagen i et skovområde ved Edslev nær Hørning. En medbragt sort damecykel blev fundet samme sted, oplyser Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi betragter sagen som afsluttet og har ikke yderligere oplysninger i sagen.