Fortsæt til indhold

Monsterregn underminerer ny bro

Brand og Redning Skanderborg måtte fredag rykke ud og afspærre den nye bro ved Frueringvej i Skanderborg

Krimi
Grethe Bo Madsen

Sidste fredags skybrud over Skanderborg var hård kost for den nyopførte bro på Fruering vej ved Fælledhallen i Skanderborg. Her gav jordvoldene på siden af broen efter fredag formiddag 23. maj og blev skyllet ned på cykelstien under broen.
"Vi modtog en anmeldelse om, at der var et jordskrev ved broen, og da vi kom derud, kunne vi konstatere, at den jord, der understøtter broen på sydsiden var skyllet bort af skybruddet," oplyser indsatsleder Jørgen Hansen.
Brand og Redning Skanderborg skønnede, at der var en sammenstyrtningsfare ved broen, en vurdering der siden er blevet bekræftet af kommunens entreprenører, og har derfor valgt at spærre broen af indtil videre.