Her er din guide til alle Københavns mord-gåder

Hvis bare der havde været rødt lys. Hvis bare mor havde sagt nej til sin lille pige. Hvis bare ...
De mindste og de mest hverdagsagtige ting kan få de mest alvorlige konsekvenser, det kan endda ende med døden.
Journalisten og forfatteren Peer Kaae har studeret mere end 100 års drab og deres gerningssteder i København og på Frederiksberg. Han har netop udgivet bogen 'Gerningssteder - en kriminalvandring gennem Københavns mord', og det har han fået en klar lektie ud af.
"Skæbnen kan slå til hele tiden. Vi kan se, hvor skrøbeligt livet er. Det er det, der har slået mig. Og hvor uretfærdigt det er," siger han.
Han sidder med sin kaffe i solen på en café på Nøddebogade på Nørrebro. Godt 40 meter fra ham er der begået to mord. Den ene, den otte-årige pige Connie, blev dræbt, mens hun var ude at lege med sin yngre bror.
"Det slår mig, at mange af dem, der bliver slået ihjel, er ved at gøre ting, som vi gør hver dag. Lille Connie var bare ude at lege. Lige derovre," siger han og peger ned ad gaden.
"En lille piges liv blev slukket derovre af en eller anden idiot. Hvis ikke han var fundet, så havde jeg gjort alt, hvad jeg kunne for at finde ham," siger han med klar stemme.

Det vi alle frygter

Connie blev i august 1971 dræbt af en 19-årig mand, der stærkt beruset tilfældigt kom forbi, da børnene legede en i port ved Fensmarksgade 39-41. Han får lokket den otte-årige pige ind i opgangen i nr. 41, og med en kniv, han havde i støvlen, skærer han halsen over på hende. Herefter stikker han hende tre gange, går ud af opgangen og tager sin cykel og forsvinder.
"Det er en af de sager, det er fuldstændig umuligt at dæmme op for, og de er meget svære at opklare. Det sker jo i fuldskab, hvor det slår fuldstændig klik for ham. Det er et af de mord, vi alle sammen frygter. Men som der gudskelov er få af," siger Peer Kaae.

Må ikke glemme

Peer Kaae fik idéen til bogen, da han faldt i staver over en hjemmeside, der oplistede alle drabssager i Danmark. Ved at se på gerningsstederne i København og på Frederiksberg så han, at man kunne gå fra gerningssted til gerningssted. Bogen er ikke underholdning, understreger han, men en journalists jagt på 'de gode historier' og en form for mindeskrift over de dræbte.
"Jeg synes ikke, vi skal glemme dem. Vi skal sende dem en tanke og huske dem. Jeg håber, at når man læser bogen, at man så forstår, hvor stor respekt jeg har for dem," siger Peer Kaae.
"Når folk dør et sted i dag, hvis de for eksempel bliver kørt ned af en bus, så lægger man blomster på stedet. Det er for at sige: Her har nogen på tragisk vis mistet livet. Det er samme følelse, som jeg har brugt som brændstof," siger han.

Stedet mister sin uskyld

Udgangspunktet for politiets efterforskning er altid gerningsstedet. Og scenen for grusomhederne er også udgangspunktet for Peer Kaaes bog, der er skrevet som en guide til en lang vandretur i hovedstaden.
“Gerningsstedet og mordet hænger uløseligt sammen. Det kan ikke skilles ad. Når et menneske under tragiske omstændigheder mister livet, sætter det spor for altid på det sted, hvor det sker. Stedet vil aldrig få sin jomfruelighed tilbage, men vil for altid være der, hvor en morder begik et drab. Det kan ikke slettes,” skriver Peer Kaae i bogens indledning.
Han nævner drabet på Stine Geisler, der blev dræbt i en port i Teglgårdsstræde i juni 1990.
“Det kalder man nu 'Dødens port',” siger Peer Kaae.
Det samme kunne man kalde en port på Amager, hvor en mand 3. marts 1975 først dræbte en kvinde i en port i på Strandgade. Og da han blev overrakset af en betjent, der var på vej hjem, også dræbte ham.
"Det er tilfældets skæbne. Nogle gange er det bare små ting: En pige, der går ned og leger, eller en mand, der går ind ad en port,” siger han.
Han bliver ved tanken om betjenten, der kom hjem. Og blev dræbt. De små tilfældigheder.
"Hvis bare han havde haft rødt lys. Hvis bare der havde været rødt lys ..."