“Ramte drengen ved et uheld"

Nu står læreren frem og fortæller, hvad der skete den 16. januar på Bækkegårdskolen i Ølstykke. Lokalavisen Egedal har skrevet flere artikler om episoden på skolen, som betød, at den kvindelige lærer fik en dom for at have slået en 6-årig elev.

Læreren, som vil gerne være anonym, men som Lokalavisen har mødt, vil gerne give et mere nuanceret billede af, hvad der skete.

”Jeg var jo trods alt, sammen med de to drenge i slagsmål, den eneste, der var til stede på gerningstidspunktet. Det her er ikke for at retfærdiggøre mig selv, men jeg synes dog, at alle er bedst tjent med, at det er sandheden, der kommer frem,” fortæller læreren og fortsætter:

Begyndte med slåskamp

”Episoden startede med, at jeg blev hentet til garderoben af to piger, som fortalte, at de to drenge var i slåskamp, og at benævnte elev slog den anden dreng. Som omtalt i artiklen blander jeg mig. Det havde været nemmere at vende ryggen til, hvilket vi dog ikke må. Efter at have modtaget først spytklat i hovedet, og efter endnu en rettelse af drengen, en knytnæve i ansigtet, griber jeg ud efter drengens arm for at undgå endnu et slag og for at fastholde ham. Desværre kommer jeg i den handling til at snitte hans læbe ved hans hjørnetand, som bringer indersiden af læben til at bløde lidt,” siger den kvindelige lærer.

Efterfølgende fortæller drengen en pædagog, at læreren havde slået igen.

”En dreng på den alder, kan ikke skelne mellem at blive slået og blive ramt. I misforstået loyalitet med drengen siger jeg, at det kan man godt sige, for jeg har jo ramt ham, da jeg ville irettesætte ham,” forklarer læreren.

Bliver sendt hjem

”Dette beskriver jeg mundtligt og skriftligt til skolens ledelse lige efter episoden. Noget, som jeg bitterligt har fortrudt bagefter. Man skal ikke skrive en sådan erklæring i en presset situation, hvor man ikke har haft tid til at overveje sagens rette sammenhæng. Og man skal sikre, at formuleringerne ikke kan blive misforstået eller misbrugt efterfølgende, ved at blive taget ud af den rette sammenhæng,”

Efter at have fortalt skolens ledelse om episoden bliver hun øjeblikkeligt hjemsendt. Siden er det gået slag i slag: først tjenstlig samtale, så afskedigelse, anmeldelse til politiet, voldsdom og nu senest en offentliggørelse i dagbladene.

”Sådan endte min karriere som skolelærer efter mere end 30 års tjeneste, hvor der ikke er sat en finger på mit arbejde. Tværtimod var jeg en medarbejder, der ofte blev betroet klasser med elever, der havde særlige udfordringer,” fortæller læreren, som ikke synes, at dommen og forløbet har været helt retfærdigt.

”At få en lussing med flad hånd ville vel medføre røde mærker på kinden, hvilket ikke var tilfældet hos ovennævnte dreng. En lille rift på læben var at se, men drengen kunne fortsætte i skolen resten af dagen og til skolefesten om aftenen. Dette var der desværre ikke nogen i retssalen, som satte spørgsmålstegn ved, hverken anklager eller forsvarer, jeg havde jo selv skrevet fastholdelseserklæringen, siger hun og fortsætter:

”Jeg synes, at jeg har betalt en meget dyr pris for den episode. Jeg forsøger nu at komme videre i mit liv – vel vidende - at det jo ikke bliver inden for lærerjobbet. Til alle de lærere, som skal arbejde videre med undervisning, kan jeg kun sige, at man altid skal tænke sig grundigt om, inden man formulerer sig på skrift. Dette er nok min største fejl, idet jeg ikke har stukket en lussing, men erkender at have ramt drengen på læben, hvilket jeg kun kan beklage dybt,” slutter læreren, der har valgt ikke at anke sagen, fordi hun ikke følelsesmæssigt mener, at hun kan klare det.