Sigtet for hash og ulovligt våben
19-årig standset af politiet
Af Erland Rasmussen
En politipatrulje standsede fredag 7. juni klokken 22.10 en personbil på Sverigesvej i Skanderborg.
I bilen sad blandt andet en 19-årig mand fra Brabrand, som var i besiddelse af 0,5 gram hash, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg. Men samme person havde også en såkaldt totenschläger, der er et slagvåben.
Politiet sigtede den 19-årige for besiddelse af euforiserende stoffer og for overtrædelse af våbenloven.