Tyv kan starte valutabiks
Familie fik stjålet rejsevaluta, jubilæumsmønter og smykker
Grethe Bo Madsen
Dollars, euro og jubilæums mønter samt værdifulde smykker forsvandt fra en villa i Pebbelparken i Galten, mens familien var bortrejst i perioden fra onsdag 28. maj til søndag 9. juni.
En eller flere tyve brød et vindue op med et koben, gennemrodede villaen og stak af med 40 euro, 50 dollars og 30 20-kroners jubilæumsmønter.
Også familiens smykker forsvandt, blandt andet flere ringe i guld og hvidguld, guldarmbånd og nogle bronzesmykker, oplyser politikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg.