Nyt måleudstyr afslører narko-kørsel
To nye tilfælde på Vroldvej med anholdelse
Der var gevinst i begge tilfælde, da en politipatrulje standsede to unge på Vroldvej.
Begge blev testet med politiets nye udstyr, om de var påvirket af euforiserende stoffer. Der var positivt udslag i begge tilfælde.
Det førte til anholdelse, dels af en 22 årig mand fra Skanderborg, der blev stoppet i en personbil klokken 23.50 torsdag 11. juni, dels af en 21-årig mand fra Skanderborg, der kørte på Vroldvej klokken 00.18 fredag 13. juni.
Testudstyret kan ikke bruges som bevis. Derfor fik de anholdte efterfølgende taget en blodprøve og derefter løsladt igen.
Onsdag 11. juni blev en mand i 20'erne standset for en lignende forseelse - også på Vroldvej.
Politikommissær Torben Rungstrøm, Lokalpolitiet i Skanderborg, oplyser, at politiets nye testudstyr, der bruges ligesom et alkometer, har ført til mange afsløringer af kørsel med euforiserende stoffer i blodet.
"Det er overraskende, at der er så mange," siger Torben Rungstrøm.