Fuld ældre kvinde påkører mand
En 72-årig kvinde fra Vejle påkørte lørdag 21. juni i fuld tilstand en mand
Af Jonas Wrede Hansen
En 72-årig kvinde fra Vejle kørte lørdag 21. juni klokken 17.47 pludselig over i modsatte banehalvdel, hvor hun påkørte en 57-årig mand, der også kommer fra Vejle.
Det skete på Enghavevej i Vejle.
Kvinden, som kørte bilen, var påvirket af alkohol. Der skete heldigvis kun minimale skader på bilen, oplyser Sydøstjyllands Politi.