Forsøg på indbrud opdaget af husejer
To personer forsøgte natten til tirsdag 24. juni at bryde ind i en villa i Skanderborg, men blev opdaget af husejeren
Af Jonas Wrede Hansen
En person forsøgte at bryde terrassedøren op med et koben, imens en anden person stod nogle meter i bagved og holdt vagt. Det lykkedes dog ikke at bryde terrassedøren op, og da husejeren opdagede de to personers forsøg på indbrud, forsvandt de væk fra ejendommen.
Det skete klokken 02.52 tirsdag 24. juni i en villa på Elmevej i Skanderborg. Det oplyser politikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg, som også kan fortælle, at husejeren har et sparsomt signalement af gerningsmændene.
"Han beskriver dem sommænd, der er almindelige af bygning og iført mørkt tøj," fortæller politikommissær Torben Rungstrøm.