Mand fængslet efter groft overfald
En 57-årig mand fra Vejle er indlagt, efter han blev tævet i sin egen lejlighed
OPDATERING MANDAG KLOKKEN 09:45: Vejle Lokalpoliti oplyser, at den 59-årige mand er blevet varetægtsfængslet.
"Han har fået alvorlige skader i hovedet, og han har været i livsfare", det fortæller Morten Vegger fra Sydøstjyllands Politi om en 57-årig mand der torsdag aften er blevet overfaldet i sin lejlighed på Vesterbrogade i Vejle.
Motivet bag overfaldet mangler politiet fortsat, men der er anholdt og sigtet to mænd i sagen.
"Overfaldet er sket torsdag aften, hvor de to gerningsmænd på 55 og 57 år får adgang til lejligheden. Men vi modtager først anmeldelsen fredag formiddag", uddyber Morten Vegger.
"Det har været svært af afhøre manden på grund af de skader han har pådraget sig".
Det var en bekendt til offeret der kontaktede politiet, da han fandt ham i lejligheden.
Både den 59-årige og den 55-årige mand er fortsat sigtet i sagen. Den 59-årige mand, som politiet betragter som primus motor i overfaldet, er også fortsat anholdt og fremstilles i grundlovsforhør mandag formiddag.