Kørte på fortovet i brandert
Af Anne Andersen
Ikke nok med at han var stiv og kørte i sin bil, så valgte en 27-årig mand lørdag aften at køre på fortovet i stedet for på vejen, da han kom kørende ad Adelgade i Skanderborg.
Manden blev stoppet af en patruljevogn da han havde kørt omkring 180 meter på fortovet, hvor der heldigvis ikke kom nogle gående.