Politihunde fandt gerningsmænd
Af Anne Andersen
To mænd på henholdsvis 22 år og 24 år blev fredag nat anholdt, kort efter at de havde begået indbrud i en villa på Sinddalsvej i Seest.
Omkring 01.30 smadrede de to mænd en rude i en villa og slap derefter afsted fra huset med en designerstol og en lampe. En nabo hørte larmen og ringede til politiet og efterfølgende lykkedes det en hundepatrulje at finde frem til en lejlighed, hvor de to mænd og designerstolen befandt sig.
Begge mænd er nu sigtet i sagen, det oplyser Morten Vegger fra Sydøstjyllands Politi.