Varebil med trailer og bil i soloulykke
Af Jonas Wrede Hansen
Af ukendte årsager mistede en 25-årig mand herredømmet over sin varevogn, da han mandag 7. juli klokken 13.29 kom kørende af Aarhusvej i Stilling. Den 25-årige mand havde en trailer på varevognen, hvor der holdt en personbil pakeret.
Pludselig væltede både varevogn og trailer, hvorefter de rullede rundt nogle gange og endte på en tilhørende mark. Den 25-årige mand kom fra ulykken med en flænge i højre side af hovedet.
Ifølge Andreas Bryld Hansen fra Lokalpolitiet i Skanderborg er der sket en del skade på begge biler. Han fortæller yderligere, at han har en mistanke om, at manden kørte med for meget belastning, end hvad der er tilladt, og det måske kan have forårsaget ulykken.