Indbrudstyve stjal ikke noget
Intet blev stjålet, da der var ubudne gæster i en villa i Landsbyvænget i Herskind
Af Jonas Wrede Hansen
Da en familie kom hjem til deres villa i Landsbyvænget i Herskind, var det til et syn, som de fleste frygter. Villaen var blevet rodet igennem.
En eller flere gerningsmænd havde brudt ind i villaen igennem et åbentstående vindue. Det oplyser dagens vagthavende ved Lokalpolitiet i Skanderborg, som også fortæller, at der ved indbruddet ikke umiddelbart er blevet stjålet noget, men kun flyttet rundt på forskellige ting inde i huset.
Indbruddet blev anmeldt torsdag 10. juli klokken 22.09.