Fortsæt til indhold

Fuld mand truede kvinde i toget

Beruset og agressiv 29-årig mand anholdt på Hillerød Station

Krimi
Jens Berg Thomsen

En 29-årig asylansøger var søndag aften fuld og opførte sig truende i et lokalbanetog mod Hillerød. I døgnrapporten står der, at manden var 'agressiv og pågående” over for en kvinde, da toget var ved Brødeskov Station. Samtidig var han meget beruset, har vidner forklaret.
Nordsjællands Politi sendte en patrulje til Hillerød Station, hvor den 29-årige blev anholdt uden for 7Eleven. Han er tilknyttet et asylansøgercenter i Brovst i Jylland. Politiet oplyser, at manden har fået afslag på asyl, men er i Danmark på tålt ophold. Den 29-årige er nu overgivet til politiets udlændingeafdeling.