Fortsæt til indhold

Hundepatrulje fandt ældre mand i et hul

Krimi
Af Anne Andersen

En ældre mand fra et plejehjem i Bjert i Kolding blev onsdag aften meldt savnet, efter at han var gået fra adressen.
Mandens familie samt politi og hundepatrulje tog straks ud i området for at lede efter den 76-årige plejehjemsbeboer.
Klokken 22.30 lykkedes det hundepatruljen at finde manden. Manden blev fundet i et grønt område tæt på plejehjemmet. Her var han faldet i et hul, hvorfra han ikke selv kunne komme op igen.
Manden kunne efterfølgende komme hjem igen uden at være kommet til skade.