Fortsæt til indhold

Tyve stak af med smykker og computere

Krimi
Grethe Bo Madsen

En familie på Valmuevænget i Hørning kom hjem til en sommeroplevelse af de værre, da de havde været væk hjemmefra et par dage i sommerheden.
Indbrudstyve havde været på spil, gennemrodet hele huset og stjålet familiens smykker og computere, oplyser politikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Indbruddet fandt sted i perioden mandag 21. juli til onsdag 23. juli klokken 8.30. Det er uklart, hvordan tyvene skaffede sig adgang til villaen, men de forlod den igen gennem fordøren.