Syv snuppet med stoffer ved Grøn Koncert
Susie Jessen
Kolde øl var tilsyneladende ikke nok for syv personer, der torsdag blev snuppet ved Grøn Koncert og sigtet efter loven om euforiserende stoffer. Der er tale om syv mænd hvoraf seks er fra Kolding og en er fra Fredericia i alderen 18-40 år.
"Vi havde både politi i civil og i uniform på pladsen i går, så de civile betjente var i stand til at tage en del. Der er tale om sager, hvor folk er blevet taget med en joint eller en lille mængde kokain", siger Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding.