"Det er et mirakel"

"Nu er det ikke op til mig længere."
Sådan tænkte Michael Ferslev, da han så gløderne blive til flammer i nabohusets stråtækte tag kun en meter fra hans eget stråtag.
Som bagbo til Jyllingehallen var han blandt de første, der opdagede den kulsorte røg, der pludselig dækkede himlen over Jyllinge. Sammen med en flok naboer løb han op til hallen og ringede 112.
En time efter stod han ude på Bygaden med en sæk fyldt med ting fra sit hjem.
Og imens flere af beboerne i de omkringliggende huse med stråtag selv hev vandslangen frem og begyndte at pøse vand på de brandfarlige tage, måtte Michael Ferslev nøjes med at sætte sin lid til heldet - Han ejer nemlig ikke en vandslange.
I stedet løb han op til op til brandvæsnet ved hallen og spurgte, om der var nogle af brandmændene, der kunne komme ned og spule vand på husene, men det var der ikke.
"Det havde ikke første prioritet på det tidspunkt, og det kan jeg godt forstå," siger Michael Ferslev.
Da ilden tog fat i naboens hus - Efter at være "hoppet over" Michael Ferslevs hus, der ellers ligger tættere på hallen, var der kun en ting at gøre for ham.
"Så gik jeg en tur og tænkte, når jeg komme tilbage er huset enten væk eller også, så står det der," siger han og tilføjer om flammerne:
Jeg kan sige dig, de stod højt!"
Huset stod der stadig, da han kom retur, og ved 1.30 tiden kunne han lægge sig til rette i sin seng uden en eneste vand- eller sodskade.
I dag forstår han næppe sit held.
"Det er et mirakel," siger han
"Det vigtigste er, at der ikke er nogen, der er kommet til skade, men det er så fedt ikke at have mistet hus og hjem."