Svinehoveder uden ører gik op i flammer
Der opstod pludselig brand i en hænger til en lastbil med svinehoveder uden ører på Herningmotorvejen ved Galten
Af Jonas Wrede Hansen
Hvis du bemærkede en bacon-lignende lugt torsdag 31. juli om eftermiddagen på Herningmotorvejen, så er det ikke så mærkeligt, som det lyder.
Der gik nemlig brand i en lastbilhænger, hvori der lå en masse svinehoveder uden ører.
Årsagen til branden er fortsat ukendt. Det oplyser politikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg.