15-årig dreng truet med kniv og knojern af røvere
Seks unge truede med kniv og knojern
En 15-årig dreng blev torsdag nat udsat for et groft røveri begået af fire unge mænd med anden etnisk baggrund samt to piger, den ene var mørkhåret og den anden lyshåret.
Den 15-årige stod og ventede på natbussen kl. 03.50 ved et busstoppested på Damgårdsvej. Her blev han passet op af af gruppen, der med kniv og knojern tvang ham op i bussen. Her truede de ham til at udlevere sin Iphone og et dyrt G-shock ur i sort med guldskive.
Det foregår mens han stadig bliver truet med kniven, ligesom han bliver slået med knojernet, så han får mindre skader.
Godt signalement
Den unge mand har øjnene med sig, og han beskriver gerningsmanden med kniv og knojern som mellem 15-18 år, anden etnisk baggrund, sorthåret med dybtliggende øjne og army-cut frisure.
Han bar en rød kasket, der var bøjet i skyggen, og en hvid adidastrøje med blå midte og grønt adidas-mærke, ca. 3 cm i diameter, som sad i højre side nederst på trøjen. Desuden havde han mørkeblå slim cowboy-bukser på samt Nike Air Max sneakers i farverne sort, hvis og rød.
Politiet er nu ved at undersøge overvågningen fra bussen samt tale med buschaufføren.