Tricktyv kom forbi på Bettys fødselsdag

Hvor kræfterne kom fra ved 79-årige Betty Eklund ikke.
Hun er ellers dårligt gående, men da en ukendt sort mand lørdag eftermiddag tvang sig ind i hendes lejlighed, fik benene ukendte kræfter til at løbe efter hjælp hos naboen.
"Jeg kan slet ikke erindre, at min ben ikke kunne følge med", siger Betty Eklund, mens hun sidder i sin lejlighed i Blidahparken i Hellerup.
"Kræfterne komme nok af, at jeg var så tosset. Især på folk der træder over min dørtærskel, uden at jeg har inviteret dem indenfor", fortsætter hun.

Ventede besøg af sin søn

Lørdag eftermiddag gjorde Betty Eklund klar til besøg af sønnen Tom. De skulle fejre hendes 79 års fødselsdag. Kl. 14 ringer dørtelefonen og Betty Eklund regner med, at det er ham.
I røret kan hun høre flere stemmer og tror, at hendes barnebarn er taget med.
Hele dagen har temperaturen været oppe på 29 grader, og i lejligheden har Betty Eklund gået rundt i undertøj. Derfor åbner hun døren op, imens hun ifører sig sin tynde housecoat.
Idet hun hører fodtrin på trapperne, råber hun grinende "nu er jeg påklædt", men i døren står hverken Tom eller hendes barnebarn, derimod en nydelig klædt sort mand med et ovalt ansigt.
"Jeg spørger, hvad han vil, og ud af hans mund kommer et mærkeligt sprog, mens han peger på værelset bag mig, hvor min rollator står. Det kører rundt i mit hoved, om han er en mand fra kommunen, men det er jo lørdag", forklarer Betty Eklund.
Manden bliver ved med at pege på rollatoren og træder så et skridt ind i lejligheden. Et skridt, der får Betty Eklund til at reagere. Med begge hænder på hans bryst prøver hun at skubbe ham ude af sin lejlighed, men han fejer hende let til side og fortsætter ind i rummet med rollatoren.
"Jeg tager så fat i hans livrem og trækker til, men han er overraskende stærk. Der indser jeg, at det umuligt for mig at kæmpe imod ham", siger Betty Eklund.
Og her kommer vi tilbage til de pludselige kræfter. Benene, som ellers ikke plejer at gøre som Betty Eklund vil, lystrer pludselig. Og uden at erindre hvordan, står hun ude foran sin nabos dør og hamrer løs med knyttede næver, mens hun råber på hjælp.
Naboen åbner hurtigt døren. Og imens Betty Eklund forklarer, at en fremmed mand er i lejlighed, kommer han løbende ud af lejligheden og fortsætter ned ad trappen.

Den strittende pegefinger

"Den anden person, som jeg hørte i dørtelefonen, så jeg aldrig. Men hvis det var lykkedes for ham at lokke mig ind i værelset, ville der have været fri adgang for hans makker til stuen og badeværelset, hvor vi ældre har de fleste af vores værdigenstande", siger hun.
Det er egentligt det, som skræmmer hende mest efter episoden. Følelsen af, at manden kendte hendes lejlighed så godt, så han vidste i hvilket rum, han skulle trække hende hen.
"Hans strittende pegefinger mod værelset med rollatoren står stadig stærkt i erindringen", siger Betty Eklund.
Hun er stadig chokeret og rystet over, at det skulle overgå hende at få besøg af en tricktyv. Og det ikke lykkedes hende at genne ham ud igen.
"Jeg må vist begynde at gå til boksning", siger hun og blinker.

Betty Eklund er egentlig mest irriteret på sig selv over at være så uforsigtig med at lukke dem ind.
"Jeg plejer ellers at være meget på vagt med at lukke folk ind. Men tilfældighederne gjorde, at de ringede på, så tæt på besøget af min søn. I fremtiden vil jeg hellere lade folk gå forgæves end lukke dem ind", siger Betty Eklund, som nu har en krykke i entréen stående parat til at give ubudne gæster "et kok i nøden med".
Kort tid efter tricktyven var flygtet, dukkede hendes søn Tom op, der ringede til politiet og anmeldte episoden.
"Politiet var vist let overrasket over, at en gammel dame som mig lige frem gik til angreb på tricktyven" siger Betty Eklund og griner.