Urolige festivalgæster fik klippet armbånd
Smukfest slut for to sjællændere, oplyser Lokalpolitiet
Af Erland Rasmussen
To festivalgæster på Smukfest var kommet op at toppes så kraftigt, at politiet skred ind.
De to var begge fra Sjælland og henholdsvis 19 og 20 år gamle. De blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og så blev begge armbånd klippet, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.