Biltur med narko i blodet
To mænd sigtet og anholdt på Adelgade i Skanderborg
Af Erland Rasmussen
En 20-årig og 45 årig mand fra Djursland blev begge standset af politiet, da de kom kørende i bil på Adelgade i Skanderborg onsdag 7. august klokken 20.15.
Politiet testede den 20-årige med narkometer, og det gav udslag for både cannabis og kokain.
Den 20-årige blev anholdt for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og taget med til en blodprøve.
Med i bilen var en 45-årig mand, der blev fundet i besiddelse af en joint, hvilket han straks blev sigtet for, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.