Mand med oversavet jagtgevær truede sin ekskæreste
Michael Wulff
En 29-årig mand fra Hinnerup blev torsdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Randers.
Manden har ifølge Østjyllands Politi truet sin tidligere kæreste på livet gennem sms- og telefonbeskeder.
Da politiet onsdag aften mødte op hos den 29-årige mand, fandt patruljen et oversavet jagtgevær samt patroner. Herefter blev manden anholdt.
Varetægtsfængslingen er kæret af den 29-årige, oplyser Østjyllands Politi.