Politiet passer på skolebørnene
Fartkontroller ved skoleveje frem til udgangen af august
Fra mandag 11. august sætter politiet i hele landet ind med fartkontroller på skolevejene, da 66.000 børn begyndte i skolen for første gang.
Det kan være svært at overskue trafikken, når man kun er seks år gammel og skal over en vej fyldt med cykler, biler og fodgængere. Derfor opfordre politiet alle trafikanter til at passe ekstra godt på.
Ved en stor del af landets skoler vil der være plakater i vejsiden med teksten ”Pas på de små i trafikken”. Kommunerne, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden står bag den landsdækkende skolestartskampagne, der skal få bilisterne til sætter farten ned og er ekstra opmærksomme, så ingen børn kommer til skade.
Politiet bakker op om kampagnen og sætter ind med kontroller på skoleveje i hele landet fra mandag den 11. til og med fredag den 29. august.
Foruden at tjekke at bilisterne ikke kører for stærkt, vil politiet også holde øje med om bilisterne har spændt sikkerhedsselen på sig selv og de børn, der måtte være med i bilen.