Brød gennem væg for at stjæle lamper
Grethe Bo Madsen
Ukendte gerningsmænd har stjålet lamper fra Flügger Farvers lager på Klostervej i Ry, oplyser politikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg. Indbruddet har fundet sted i perioden fra 13. juli til 4. august. Her har tyvene ødelagt et låsebeslag for at skaffe sig adgang til lageret. Herefter har de slået hul i en gipsvæg for at komme ind til et rum, hvor der blev opbevaret lamper. Her stjal de 50 kasser med lamper i forskellige størrelser af mærket Super Living til en samlet værdi af 50.000 kroner.