Hele huset blev tømt
Michael Wulff
Det var et trist syn, der mødte beboerne i en bolig på Astrup Skovvej øst for Hadsten, da de vendte hjem.
Ukendte gerningsmænd havde fjernet Morsø-brændeovnen, vaskemaskinen, tørretumbleren, fryseren, køleskabet, ovnen, kogepladen og mikrobølgeovnen. Endelig havde de fremmede suget fyringsolien op fra tanken, oplyser Østjyllands Politi.
Der er også anmeldt indbrud i Højagerparken i Sabro, hvor en rude blev aflistet og så forsvandt smykkerne samt et kontantbeløb.
I Hinnerup gik det udover boliger på Rønvangen og Hindhøjen. Tyven kiggede også forbi Vivildvej i Hadsten.