Fortsæt til indhold

Togene kører igen efter personpåkørsel

På grund af en personpåkørsel har togtrafikken været standset mellem Vejle og Skanderborg. Nu kører de så småt igen, melder DSB

Krimi
Jonas Wrede Hansen

Togtrafikken mellem Vejle og Skanderborg blev mandag morgen standset på grund af en personpåkørsel ved Hedensted.
Nu melder DSB, at togene så småt er begyndt at køre igen.
Mange InterCity og Lyntog er dog ifølge DSB blevet forsinket og nogle delvist aflyst.
For at få et overblik over, hvordan togtrafikken er ændret, kan man besøge DSB's hjemmeside.