Fortsæt til indhold

Villaindbrud i Galten

Computere, en tablet og en iPhone var blandt de ting, som en indbrudstyv onsdag 3. september tog med sig fra en villa i Galten

Krimi
Af Jonas Wrede Hansen

Ved at bryde terrassedøren op fik en indbrudstyv adgang til en villa på Skivholmevej i Galten onsdag 3. september. Her var han rundt i hele huset og stjal to computere, en tablet, en iPhone, et kamera, en GPS samt flere smykker.
Det oplyser politikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg.