Motorbåd stjålet
Båden blev fundet drivende på Skanderborg sø
Af Erland Rasmussen
Det er ikke sjovt at komme ned til bådebroen og opdage, at motorbåden er væk.
Sådan gik det for en bådejer, der havde sin motorbåd liggende ved en privat bådebro ved Skanderborg Sø.
Båden blev imidlertid fundet igen samme dag drivende på søen. Ejeren blev underrettet, og han har nu sikret og fortøjret sin båd, der er en hvid Drago med påhængsmotor.
Lokalpolitiet i Skanderborg har endnu ingen oplysninger om, hvorvidt der er stjålet noget fra båden. Man er sikker på, at båden blev stjålet. Den var nemlig fortøjret tre steder.