Fortsæt til indhold

Fire biler i harmonika-ulykke

En femte bil vurderes at være skyld i ulykken, oplyser Sydøstjyllands Politi

Krimi
Af Erland Rasmussen

Fire biler blev involveret i et harmonika-sammenstød på Østjyske Motorvej ved Skanderborg fredag 5. august klokken 17.10.
De fire bilister kørte i sydlig retning med hastigheder på 110 kilometer i timen. Der var tæt trafik, og pludselig foretog en ukendt personbil en overhaling højre om. Det fik den omkringliggende trafik til at bremse ned, og de fire biler kørte op i hinanden.
Blandt de fire bilister var en 49-årig kvinde fra Skanderborg involveret.
Der skete kun materiel skade, oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.