Togdræbte Jonas Øster blev mindet ved morgensamling
Eleverne på gymnasiet har fået tilbudt psykologbistand - den togdræbte 1.g'er blev mindet mandag
Morgensamlingen på Frederiksborg Gymnasium var usædvanlig trist mandag. Her blev eleverne mødte af rektor Peter Kuhlman, der læste et kort mindeord op. Anledningen var, at en af skolens elever, Jonas Øster, natten til lørdag blev dræbt af et tog på s-togsskinnerne nær Jagtvej i Hillerød.
Inden morgensamlingen mødtes Peter Kuhlman sammen med en psykolog med Jonas Østers klasse 1. T. I løbet af mandagen har skolens elever haft mulighed for at tale med psykologen, hvis de har haft behov for det.
"Nogle af klasserne har haft mere kontakt med Jonas end andre. Hvis de har haft behov for det, har de haft mulighed for at gå en tur nede ved søen og tale om det. Men ellers er undervisningen fortsat som planlagt. Vi mener, at det er vigtigt, at de normale rammer fortsætter her i sorgen.”
Kuhlmans tale til eleverne:
Rektor Peter Kuhlmans tale til eleverne:
"Det er med sorg, at vi i weekenden har fået at vide, at Jonas Strøm Øster 1.t er blevet dræbt af et S-tog på banelegemet ved Hillerød Station fredag nat efter CU-festen. Jonas, hvis søster blev student i sommer, glædede sig til de tre år, han skulle tilbringe på Frederiksborg Gymnasium.
For os her på skolen er det ulykkeligt, at Jonas liv skulle slutte så brat. Jonas var netop gået i gang med et nyt kapitel i sit liv, som skulle rumme så mange glæder og udfordringer og gode kammeraters venskab. Et liv, som lå åbent for Jonas, så langt øjet kunne række. Men sådan skulle det ikke gå.
Det, der gør alle os - ledelse og lærere - så glade hver dag, er at møde jer elever. At være sammen med jer hver dag, at undervise jer og hjælpe jer gennem de mange udfordringer, gymnasiet rummer, at give jer et kærligt puf, så I kan få en god start på resten af jeres liv. Det er det, der giver rektorjobbet og lærerjobbet mening og glæde.
Men vi nåede knap at lære Jonas at kende. Vi nåede aldrig at følge hans udvikling gennem de tre år i gymnasiet. Vi nåede aldrig at sætte huen på hans hoved og ønske ham til lykke med eksamen. Og det føles så urimeligt og uretfærdigt, at ulykken så voldsomt skulle afslutte så ungt et menneskes liv. Et liv som lå åbent og lyst for ham. Derfor er det så svært at finde de rigtige ord i dag.
En elev skrev for nogle år siden et digt om døden, som måske bedre sammenfatter, hvad vi føler i dag
Døden er det eneste i livet,
der ikke er til forhandling.
Først nu begynder jeg at forstå,
at alle dør.
Man kan græde eller man kan smile,
fordi personen har levet.
Man kan lukke sine øjne
og ønske, at de vender tilbage,
eller man kan åbne sine øjne
og man kan værne om deres minde
og lade det leve videre
Vores tanker går i denne stund til Jonas forældre og familie, som skal bære det næsten ubærlige at miste en søn og en bror.
Ære være Jonas minde," sagde han og bad om et minuts stilhed.