18-årig fængslet for at bruge falske penge
Tim Panduro
En 18-årig mand fra Hillerød blev torsdag varetægtsfængslet i 14 dage ved retten i Hillerød.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Ifølge avisen er ungersvenden sigtet for seks forhold med falske penge.
Fem af dem skulle være i ledtog med en medgerningsmand. Dørene blev dog lukket i retten, og derfor er der ikke flere oplysninger i sagen.
Der har i den seneste tid været flere fund af falske 500-kronesedler.