Sex-misbrugte sin 85-årige mor
En 53-årig blev tirsdag eftermiddag varetægtsfængslet fjorten dage for sexmisbrug af sin egen mor
En 53-årig mand blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten I Hillerød sigtet for at have fået sin 85-årige mor til at onanere sig.
Misbruget skulle ifølge anklager ved Nordsjællands Politi, Margit Wegge, have fundet sted flere gange i løbet af august og til midt september.
"Han mente, at hun skyldte ham nogle tjenester," siger Margit Wegge og fortæller, at sexmisbruget tilsyneladende var "betaling" for de tjenester.
"Moren er fysisk svækket og er ude af stand til at gøre modstand," siger anklageren.
Varetægtsfængslet
Den 53-årige mand blev tirsdag varetægtsfængslet i 14 dage.
Der blev i retten nedlagt navneforbud, men anklageren fortæller, at misbruget ifølge sigtelsen har fundet sted på en adresse i Ølstykke.